Børn og mørke

I denne vintertid er der brug for lys og lygter, når tusmørket sniger sig frem. Hvis man udnytter mørket og f.eks. går på opdagelse med lygter eller tæller julelys i vindueskarmen, så kommer man lettere igennem vinteren. Det er min erfaring. Det handler om at gøre det til en fordel at det er mørkt, frem for en ulempe.

Derfor er det skønt at have en børnehave der holder lygtefest i november frem for juleklip i december. Jeg har interviewet Anne-Marie der er pædagogmedhjælper og har arbejdet 25 år i Børnehuset Hyldebakkegård. Her fortæller hun om traditionen med lygtefesten ud fra 4 spørgsmål.

Først en forklaring. Hvad er lygtefesten?

Her kommer min egen forklaring som mor til Willum og deltager i lygtefesten

Det er i bund og grund en gåtur i en bælgravende mørk skov med lommelygter. Umiddelbart lyder dette mere som en oplagt overlevelsestur for teenagere, end beskrivelsen af noget der er hyggeligt for en flok vuggestue- og børnehavebørn samt forældre. MEN når du krydrer turen i mørket med spøgelser og stjerner, der viser vej og børn udstyret med pyntede lygter, så bliver det både spændende, sjovt og lidt uhyggeligt. Inde midt i skoven synger vi lygtesangen og leder efter julenissen. I år havde den gemt sig? Kom venligst tilbage julenisse inden næste år! Bagefter er der dejlig tomatsuppe indendørs. Det er noget der kan lokke, hvis turen føles lang for de små ben.

lygter

Interview Anne-Marie, Pædagogmedhjælper:

Hvordan startede traditionen?

I mange år var der juleklip i december, men december er en travl måned at holde arrangementer. Derfor valgte vi at lave det om til en lygtefest i november i stedet. En tidligere pædagog digtede den lygtesang, som vi synger hvert år til lygtefesten.

Lygte sang:

Mel. Lille Lise.

Vinteren kommer

slut med sommer

det bli’r koldt og mørkt

Sol og måne og stjerne

lyser i det fjerne.

Lys min lygte

lys min lygte

lys for far og mor.

Vinter gæster

lys og fester

vil du være med

Sol og måne og stjerne

lyser i det fjerne.

Lys min lygte

lys min lygte

lys for far og mor.

Hvad betyder det for børnene at der bliver holdt lygtefest?

Det er en tradition og de glæder sig. De kan huske det fra år til år. De træner op med lygtesangen, laver papirstjerner- og spøgelser til ruten og snakker om mørket. Børnene skriver deres navne på de stjerner eller spøgelser de har lavet og brumbasserne (de store) er med ude om dagen og hænge stjernerne og spøgelserne op på ruten, med en pædagog. Det giver børnene ejerskab.

lys med lygte

Hvad gør lygtefesten til noget helt særligt?

Det er en tradition for vores hus. Jeg kender ikke andre institutioner der holder lygtefest.

Hvad synes børnene er sjovest?

Nu har jeg forhørt mig rundt i huset og børnehavebørnene store som små siger; at lyse med lygterne i mørket, er det sjoveste!

Imens jeg interviewer Anne Maria kravler der tre larver rundt (mellemgruppe børn 2-4 år) jeg kan ikke lade være med at spørge hvad de synes er det sjoveste. Konrad på 2 år tøver, men siger efter lidt tid at stjernerne og spøgelserne er sjove. Det er de papirfigurer børnene selv har lavet og som er hængt op på ruten. Jeg kan godt forstå hans svar. Det er nemlig sjovt selv at sætte spor og være med. Derfor synes jeg lygtefesten er så god en idé. Børnene bliver trygge ved mørket og forbinder mørket med noget spændende frem for noget uhyggeligt. De skal finde de mange stjerner og spøgelser med deres lygter. Rammer lyskeglen et spøgelse er der jubel. ”Jeg har fundet et, vi skal den vej” bliver der begejstret råbt. Og som en ekstra bonus får man lov at holde sit barn i hånden i mørket. Et nærvær man godt kan glemme, når man har en dreng på snart tre der normalt fiser rundt…

Tak for denne gang.

Tag en lygte i hånden og gå en tur i mørket…

Vi ses om 2 uger med en sidste post før jul!

MVH

Gitte Hede Madsen

Categories: Interview